Æblet – Kaskelot #260
Æblet er en af historiens vigtigste frugter – især for os danskere. Med sin sprøde konsistens, friske sødme og utallige sorter har æblet gennem århundreder været en fast del af både hverdagskost og kultur. Æblet dyrkes i store dele af verden og findes i alt fra små, syrlige varianter til store, saftige spiseæbler. Foruden æblets vigtige egenskaber og dets samspil med arterne omkring det, så er det en skøn art at undersøge selv eller sammen med sine børn eller klasse.
I dette nummer af Kaskelot inviterer vi dig med ind til kernen af æblets historie, dets betydning, variation og en håndfuld af de arter, der lever i samspil med det.
Vi starter med en artikel om det skatkammer æblerne er og har været i gennem historien og biologien af Maren Korsgaard.
Majken Pagter og Line Holm Andersen sætter fokus på global opvarmning og hvordan det påvirker æbletræet.
Uden insekter, ingen æbler! Line Kræmer zoomer ind på nogle af alle de insekter der bestøver æbleblomsterne og lever af æblerne efterfølgende.
Ud over dette har Mette Hejn lavet et undervisningsforløb om æblet. Dette kan i også finde på siden under undervisning.
Udenfor tema har Bjørli Lehrmann svaret på flere spørgsmål på siderne “Spør’ li Bjørli”.
Aage Kristian Olsen Alstrup og Tobias Wang har denne gang gjort os klogere på Dollos lov om at tabte stukturer aldrig senere genopstår under evolutionen i deres spændende serie om evolution.
Vi har desuden et lille fokus på giraffen Marius og om den svære balance i fangenskab og zoo-giraffers genetik af Anna Brüniche-Olsen .
Ydermere har vi i denne omgang en tekst fra holdet bag “Manifest for et andet naturfag” Katrine Dicte Blohm, Thomas Ziegler Larsen, Karsen Elmose Vad og Katrine Minddal og manifestet.
Redaktionen har denne gang omtalt bogen Flora – Kend naturens blomster af Kirsten Tind, På sporet af den tabte natur af Søren Rasmussen, samt Atlas over danske saltvandsfisk af Henrik Carl og Peter Rask Møller.
God fornøjelse!