Døden – Kaskelot #256

Døden er uundgåelig. Alt, der lever, må på et tidspunkt dø, men det er ikke nødvendigvig en ubehagelig og grotesk ting. For os mennesker er det svært ikke at lade os påvirke af døden, fordi vi da bliver mindet om, at vi selv skal dø, og at livet ikke varer for evigt. Men vi bliver også mindet om et liv levet. For mange andre arter er døden livsnødvendig. Her kan døden være en start på livet, en føderessource, et parringssted og en vugge for ungerne. Men vi er selv kommet så langt væk fra døden, at vi fjerner ådsler og faktisk risikerer døden for alle de arter, der netop nyder godt af det, som andre arters død kan bringe med sig.

I dette nummer af Kaskelot vil vi sammen med et hold af dygtige skribenter komme helt tæt på på døden og de mennesker, der arbejder med døden og dødens biologi.

Speciallæge og retsmediciner Asser Hedegård Thomsen tager os med ind i retsmedicineres arbejde, og fortæller bl.a. om biologien bag ligpletter og dødsstivhed.

Overlæge og professor Benedict Kjærgaard har skrevet om døden som proces med fokus på hjertedød, hjernedød og genoplivning.

I en personligberetning fortæller Karoline Elmose Mønsted om hendes arbejde med at foretage retslægelige ligsyn, og de tanker og oplevelser hun har haft her.

Konservator Abdi Hedayat fortæller om nysgerrigheden ved døden og hvordan den er begyndt i frygt.

Professor Thomas Pape om fluer, maddiker og de insekter der kommer i tiden efter dødens indtræden. Her kommer han ind på hvordan man kan bruge insekterne til at vurdere dødstidspunkt og andre kriminaltekniske informationer.

Med fokus på ådsler i landskabet viser Sara Helene Gregersen hvor vigtig døden er for vores natur.

Herudover har Jonas Bøndergaard Sørensen skrevet om, hvor givende det kan være med et rådnebur i skolen, og hvor godt børnene tager imod det.

Derudover har Marie Rubæk Holm og Hannah Lois Owens skrevet om hvordan døde laks giver liv til et utal af dyr og til skovens træer.

Ydermere lærer Bent Lindow os hvad tafonomi er og hvordan vi kan bruge viden fra kadavere i fortid og nutid.

Uden for temaet har Aage Kristian Olsen Alstrup og Tobias Wang skrevet næste artikel i serien om evolution, denne gang med fokus på the missing link.

Endnu en gang har Alexander Holm skrevet en spændende klumme, denne gang under titlen – Grøn regulering er bremserne på bilen.

Ydermere har vi startet et samarbejde op med Bjørli Lehrmann, som lige har vundet Kaskelotprisen. I de næste blade vil hun besvare spørgsmål om den danske natur i “Spør´li´Bjørli”.

Preben Olund Kirkegaard fortæller desuden om fænomenbaseret indhold i naturfag.

Redaktionen har denne gang omtalt bogen Animisme af Rune Engelbreth Larsen, samt børnebøgerne Dyr i underjordiske gange og huler – og andre fortællinger af Friederun Reichenstetter og Hans-Günther Döring.

God fornøjelse!