Kaskelot 2025,  Nyhed

Grisesnak og fuglekvidder – Kaskelot #257

Overalt i naturen omkring os, bliver der kommunikeret. Noget kommunikation er lettere at forstå som kommunikation, f.eks. en syngende fugl eller en gryntende gris. Andet er i skjulte signaler som vi slet ikke kan se. Det kan være planternes kemiske signaler eller et stinkdyrs lugt. Fælles for det hele er, at der bliver “sagt” mere end som så, og det åbner op for en helt ny verden.

I dette nummer af Kaskelot prøver vi, at åbne op for kommunikationen, og give nogle af de arter vi lever side om side med, en stemme. Sammen med et hold af dygtige forskere og formidlere, har vi kigget på forskellige arter og artsgruppers måde at snakke med hinanden, og verden omkring dem på.

Biolog og naturformidler Anders Kofoed har skrevet en stor artikel om naturens kommunikation i bred forstand med masser af små sjove artshistorier.

Seniorforsker Thorsten J. S. Balsby har undersøgt hvad en fugls sang kan fortælle om dem.

I en personligberetning fortæller biolog og forfatter Hanne Strager om spækhuggere og arbejdet med dem.

Biologerne Elodie Floriane Mandel-Briefer og Jeppe Have Rasmussen har skrevet om brugen af kunstig intelligens, i deres undersøgelser af grise og deres lyde.

Lektor i bioetik Mickey Gjerris har sat fokus på dyret, der er blevet væk i vores sprog.

Lektor og svampeekspert Jacob Heilmann-Clausen har skrevet om svampes evne til at kommunikere med hinanden og planterne omkring dem.

Botaniker Ingvild Ryde giver planterne et sprog og viser hvordan de kommunikere med verden omkring dem.

Herudover fortæller mikrobiolog Bertram Kleinert om bakteriernes skjulte sprog.

Uden for temaet har Aage Kristian Olsen Alstrup og Tobias Wang skrevet næste artikel i serien om evolution, denne gang med fokus på artsdannelse.

Endnu en gang har Alexander Holm skrevet en spændende klumme, denne gang under titlen – Råd i det grønne fundament.

Ydermere har Bjørli Lehrmann svaret på flere spørgsmål på siderne “Spør’ li Bjørli”

Hannah Lois Owens fortæller om havets skjulte symfoni og nogle fisk der synger.

Redaktionen har denne gang omtalt bogen Levende på en mærkelig klode af Jacob Lillemose, Vadefugleguiden af Lars Gejl, samt tegneserien Menneske! af Susan Schädlich, Bea Davies og Michael Stang.

God fornøjelse!

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.