Døden er uundgåelig. Alt, der lever, må på et tidspunkt dø, men det er ikke nødvendigvig en ubehagelig og grotesk ting. For os mennesker er det svært ikke at lade os påvirke af døden, fordi vi da bliver mindet om, at vi selv skal dø, og at livet ikke varer for evigt. Men vi bliver også mindet om et liv levet. For mange andre arter er døden livsnødvendig. Her kan døden være en start på livet, en føderessource, et parringssted og en vugge for ungerne. Men vi er selv kommet så langt væk fra døden, at vi fjerner ådsler og faktisk risikerer døden for alle de arter, der netop nyder godt af det, som andre arters død kan bringe med sig.

I dette nummer af Kaskelot kommer vi helt tæt på døden og de mennesker, der arbejder med døden og dødens biologi.