Afholdte kurser

Biologimarathon 2025 – Faglig forkælelse i felten – 8. -9. august

I år dykker vi ned under overfladen af bæk og vandhul, for det handler om LIVET I DE FERSKE VANDE

Tag din nysgerrighed og dine gummistøvler med og bliv forundret over det fascinerende liv i det ferske vand. Vi tør ikke love, at vi finder en ny art, men vi lover, vi sammen bliver klogere på ferskvands-feltbiologi 

I turen deltager naturvejledere og erfarne ketchersvingere, så vi kan hjælpe hinanden med at artsbestemme og finde ud af, hvad der gemmer sig under overfladen. Vi deler os op, så der både bliver noget for erfarne og nye folk i felten. Vi sørger for idéer til opbygning af undervisning, materialer og links, så du kan komme hjem med et forløb til biologi eller natur/teknologi, at starte eller slutte skoleåret med eller blive inspireret til udvikling af idéer til formidling.

Overnatning på Brandbjerg Højskole midt i naturen og tæt på Vejle. Vi kan hjælpe med transport fra stationen i Jelling.

Pris: 1300,00 i dobbeltværelse m.toilet eller i shelter/ 1500,00 i enkeltværelse, inklusiv forplejning. Medlemspris: 500,00 / 700,00. 

Foreløbigt program:

Undersøgelse og sammenligning af livet i skovsø, bæk og dam. Plankton under lup

Hygge og fagfællesnak – i herregårdstuen eller om bålet. 

Livet i et genslynget vandløb, naturgenopretning, elevmotivation og kildens biologi.

Yderligere info og spørgsmål: Kontakt arrangør Lene Boldt, boldtlene@gmail.com

 

 


Gå til tilmelding

Generalforsamling 2025

Generalforsamling i Biologiforbundet

 

ER AFHOLDT

 

Søndag d. 6. april 2025 kl. 11 – 12

på Raadvad Naturskole, Raadvad 50, 2800 Kgs. Lyngby

Dagsorden ifølge vedtægterne

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Bestyrelsens beretning ved formanden
  4. Fremlæggelse af regnskab ved kassereren
  5. Fastsættelse af næste års kontingent
  6. Valg til bestyrelsen
    1. Charlotte Trolle Olsen, Hanne Søgaard Grøn, Sanne Balslev og Kim Froulund Gøttler er på valg og genopstiller.
    2. Bestyrelsen indstiller Mette Lindorff Hein og Christian Terp til de ledige pladser
  7. Valg af suppleanter
  8. Behandling af indkomne forslag sendes til formand Brian Ravnborg på formand@biologiforbundet.dk  senest 14 dage inden generalforsamlingen
  9. Eventuelt

Tilmelding nødvendig i forhold til traktement.

På opdagelse

GRATIS uddannelsesdag i samarbejde med CFU VIA, CFU Absalon og CFU UCN ​

Tilmelding skal ske hos enten CFU VIA eller CFU Absalon:

TILMELD

PROGRAM

Fællesoplæg

Hvorfor er det der natur så vigtigt?
Hvad kan man lære af at læse om farlige, klamme og mærkelige dyr, gætte lort og lade sig bide, brænde og stikke af væmmelige dyr. Og hvordan skaber man egentlig interesse for emner, som i mange tilfælde måske slet ikke interesserer folk? Sebastian Klein har de seneste 25 år arbejdet som tv-vært, formidler og forfatter og giver i dette foredrag  sit besyv på naturormidling med udgangspunkt i hans programmer og bøger.
ved Sebastian Klein, tv-vært, foredragsholder, skuespiller, forfatter og ornitolog

Elevernes deltagelsesmuligheder
Hvilke forhold har betydning for elevernes deltagelsesmuligheder i natur/teknologi, og hvilke former for undervisning fremmer elevernes deltagelse? Hvordan oplever eleverne dem selv, som en der gør naturvidenskab?
ved Ene Ernst Hoppe, PhD, postdoc Institut for naturfagene Didaktik, Københavns Universitet


Workshopper

Workshop A – Fra sort asfalt til grøn oase – med fokus på natur/teknologi på mellemtrinnet
Få ideer til hvordan vi med simple midler og elevdeltagelse kan skabe grønne oaser i skolegården. Biodiversitet er et fantastisk tema, og det bliver nemt at lave undersøgelser, hvis der er krible krable liv og planter lige uden for klasselokalet.
ved Iben Leth Jensen, biodiversitetsambassadør for skoler i Horsens Kommune og naturfagslærer på Østbirk Skole


Workshop B – Spiselige insekter i undervisningen – med fokus på natur/teknologi i indskolingen
Lad eleverne dyrke deres egne spiselige insekter i små skolefarme. Imens insekterne vokser sig spiseklar, lærer eleverne om insekters opbygning og levevis, fødevareproduktion, miljø- og klimaaftryk, rejsen fra jord til bord til jord.
Læs mere om iNSEKTERiET på buggingdenmark.dk/insekteriet
ved Kirsten Sterling, underviser og projektleder, Insekteriet


Workshop C – Spiselige insekter i undervisningen – med fokus på natur/teknologi på mellemtrinnet
Lad eleverne dyrke deres egne spiselige insekter i små skolefarme. Imens insekterne vokser sig spiseklar, lærer eleverne om insekters opbygning og levevis, fødevareproduktion, miljø- og klimaaftryk, rejsen fra jord til bord til jord.
Læs mere om iNSEKTERiET på buggingdenmark.dk/insekteriet
ved Kirsten Sterling, underviser og projektleder, Insekteriet


Workshop D – Når det skal KribleKrable – med fokus på natur/teknologi i indskolingen
Udendørs kriblekrable-workshop hvor I afprøver forskellige fangstmetoder. Herefter arbejder vi videre med de indfangede smådyr og tager forskellige elementer fra KribleKrable-projektet til hjælp. Efter denne korte grundlæggende introduktion vil I have kendskab til tilgængelige materialer og have ‘hands on’-erfaring med at bruge dem. Workshoppen er praksisnær og foregår udendørs, så klæd jer på til vejret.
ved Mette Ósland Pedersen, naturformidler (Aarhus) og Lenette Schunck Svendsen, natur- og friluftsvejleder og projektmedarbejder på Naturvejledning Danmarks KribleKrable-projekt (Roskilde)


Workshop E – Fantasér og konstruér
Med en narrativ fortælling og genbrugsmaterialer som ramme konstruerer vi modeller af leve-bo miljøer med fokus på bæredygtige kredsløb. Få ideer til hvordan du kan konstruere miljøer med fokus på natur, biodiversitet, produktion af fødevarer af genbrugsmaterialer, naturmaterialer mv.
ved Jeanette Hjerrild Würtz, Læringskonsulent, ReMida Center Hedensted


Workshop F – Naturens løsninger: Planter og dyrs utrolige overlevelsesstrategier – med fokus primært på natur/teknologi på mellemtrinnet
Kom og oplev den fantastiske måde dyr og planter overlever. I workshoppen vil du få en bedre forståelse for, hvordan dyr og planters tilpasningsevne er essentielle for deres overlevelse og evne til at udnytte deres omgivelser. Vi undersøger forskellige typer af tilpasninger og deres betydning for organismerne. Workshoppen byder på hands-on-øvelser og involverer deltagerne, og den viser, hvordan man kan drage naturen aktivt ind i sin undervisning.
ved Jesper Hilding Thomsen, naturvejleder og naturfagskonsulent, Hedensted


Workshop G – Undersøg kroppens sanser og bevægelser – med fokus på natur/teknologi i indskolingen og på mellemtrinnet – Aarhus
Udforsk hvordan sanser og bevægelse arbejder sammen. Få indsigt i hvordan vi bruger vores sanser til at opfatte og forstå verden, og hvordan bevægelse kan påvirke vores sanseoplevelser. Gennem praktiske aktiviteter og undersøgelser får du konkrete værktøjer til at inddrage sanser i natur/teknologiundervisningen.
ved Anna Kjær Christiansen, pædagogisk konsulent, VIA CFU Herning

 

Workshop G – Madingeniør for en dag – med fokus på natur/teknologi i indskolingen og på mellemtrinnet – Roskilde
Hvordan kan elever undersøge og udvikle plantebaserede retter i natur/teknologi? I workshoppen undersøger vi, hvordan eleverne kan få bønner, ærter og kikærter til at smage ved at tilsætte forskellige smagsgivere?
ved 
Rasmus Frisch Henriksen & Mette Elsnab Olesen, cand.scient i STEM-undervisning


Workshop H – Hands on – med undersøgelsesbaseret undervisning i natur/teknologi – med fokus på indskolingen og på mellemtrinnet
Afprøv hvordan undersøgelsesbaseret undervisning kan hjælpe elever til selv at stille spørgsmål og blive nysgerrige. Du får også ideer til, hvordan du kan skabe gode rammer for en nysgerrig sam­tale med dine elever, hvor eleverne får mulighed for at reflektere.
ved Morten Steenholt Sieling, teamleder, LIFE Campus Lab


Workshop I – Biotracking og Machine Learning med micro:bit –med fokus på natur/teknologi på mellemtrinnet – Aarhus
Kom og få inspiration til at arbejde med engineering og klimaudfordringer med de mindste. Workshoppen vil vise aktiviteter fra det tværfaglige forløb til natur/teknologi og matematik; ’For fulde sejl’. Eleverne skal undersøge forskellige typer sejl, så de selv kan udvikle et smart sejl, der kan få et lille modelskib til at bevæge sig med vindens kraft.
ved Ian Lauge Stenz, pædagogisk konsulent, CFU UCN 


Workshop I – For fulde sejl – med fokus på natur/teknologi i indskolingen – Roskilde
Kom og få inspiration til at arbejde med engineering og klimaudfordringer med de mindste. Workshoppen vil vise aktiviteter fra det tværfaglige forløb til natur/teknologi og matematik; ’For fulde sejl’. Eleverne skal undersøge forskellige typer sejl, så de selv kan udvikle et smart sejl, der kan få et lille modelskib til at bevæge sig med vindens kraft.
ved Mads Joakim Sørensen, Engineer the future 

Tilmelding skal ske hos enten CFU VIA eller CFU Absalon:

TILMELD

Biologi Marathon 2024 – Faglig forkælelse i felten – 6. -7. september 2024

I nattens Sønderskov, på Randbøl Hede, ved Syvårssøerne og overnatning på Brandbjerg Højskole

Igen i år skal vi mødes på Brandbjerg Højskole ved Vejle.

Fredag d. 6. september, 2024 kl. 16.00 – Lørdag d. 7. september kl. 16.00

Sidste tilmelding 25/7-2024, Max deltagerantal: 22

Feltbiologisk forkælelse for fuld udblæsning: Her får du tid til at fordybe dig i forskellige biotoper sammen med andre naturentusiaster under kyndig vejledning. 

Dette års spændende program er i planlægningsfasen, men vi satser på: Syvårsøernes verden, vandretur på Randbøl Hede mellem blomstrende lyng, Svampe i løv og nåletræsskov, lyslokning af nattens sværmere del 2, at tænde bål og forstå fotosyntesen baglæns, uformel snak og videndeling om undervisningsmaterialer og didaktik i forhold til feltbiologi.

Kurset er for alle, som er nysgerrige og gerne vil opleve nyt i naturen. 

Fuld forplejning og overnatning på Brandbjerg Højskole – Aftenhygge i hovedbygningen og omkring bålet. 

Pris: 500 for medlemmer med overnatning i delt dobbeltværelse m. toilet og bad eller i shelter. 700,00 for enkeltværelse. Drikkevarer ud over vand og kaffe/te er ikke inkl. Ved tilmelding bedes du notere dit ønske for overnatning.

For yderligere info og spørgsmål: Kontakt arrangør: Lene Boldt på: boldtlene@gmail.com

Gå til tilmelding

Tunsafari med Biologiforbundet – 17. august 2024

Tunen har været fraværende i de danske farvande siden 50’erne. Nu er den tilbage og mulig at se, når den livligt jager hornfisk i vandoverfladen i Øresund. Tag med Biologiforbundet på en spændende tur ud for at se de imponerende fisk.

Dato og tidspunkt: 17. august, 2024 – fra kl. 9.45 – hen på eftermiddagen.

Inkluderet i turen er: 

  • Sejltur med båd ud og se på de store fisk i 2,5 timer.
  • Oplæg i Øresundsakvariets auditorium om tunens forsvinden og siden tilbagekomst til Danmark ved ekspert, varighed ca. 1 time.
  • Fri adgang til Øresundsakvariet resten af dagen.

Praktiske oplysninger:

  • Pris: 490 kr.
  • Kun for medlemmer
  • Mødested: Ved Øresundsakvariet i Helsingør (detaljer sendes når dagen nærmere sig=
  • Tidsramme: fra kl. 9.45 – hen på eftermiddagen
  • Tilmelding: senest 1. august til kontakt@biologiforbundet.dk
  • HUSK: tøj efter vejret, evt. kikkert, madpakke som kan indtages på stedet


Gå til tilmelding

Indkaldelse til generalforsamling 2024

Generalforsamlingen afholdes søndag d. 14. april kl. 10 – 11

Sted: Munkehatten 28
5220 Odense SØ

 

 Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Bestyrelsens beretning ved formanden
  4. Fremlæggelse af regnskab ved kassereren
  5. Fastsættelse af næste års kontingent.
  6. Valg til bestyrelsen

              Brian Ravnborg, Lene Boldt, Nanna Heidemann og Cæcilie Olsson er på valg og genopstiller

       Valg af suppleanter

               Bestyrelsen indstiller Sirka Lundahl og Anne-Mette Carlson

  1. Behandling af indkomne forslag.

                 Sendes senest 1/4 til formand Brian Ravnborg på formand@biologiforbundet.dk

  1. Eventuelt

Tilmelding af hensyn til lokaleleje og forplejning – Husk at angive medlemsnummer.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.